Julejagt 27. december 2017
Årets tradition med julejagt d. 27. december, blev igen en succes med delatgelse af hele 32 jægere. Som traditionen byder blev der jagtet igennem hen over middag og dagen afsluttet med gule ærter som igen i år fik ros for velsmag osv.
Det blev en dag med godt vejr og fint med vildt i skoven, blæsten d. 26/12 gjorde at der var snepper i skoven og der blev leveret 4 stk i forskellige såter. Det gode vejr holdt lige til jægere gik i jagtstuen for at indtage menuen, i samme øjeblik vi gik ind begyndte regnen.
Det blev en god dag med jagt i flere såter i løbet af dagen, der blev set og forsøgt skudt en del vildt, det endte da også med at være en flot parade, som talte 4 snepper, 2 rådyr og 1 fasankok.
Tak til alle de deltagende jægere for en god stemnin og en endnu en god jagtdag i skoven.
Tak for jagtåret 2017, vi ser allerede frem mod 2018 og den første jagt er lørdag d. 6 januar.