Rævejagt 9. januar 2016
Årets første jagt i Bøgsted, var en dag med snedækket jagtterræn, så muligheden for at se nærmere på dyrenes færden var tilstede for de deltagende jægere.
Der var ikke mange delatgere på dagens jagt, men det blev en hyggelig jagt hvor vi tog nogle af de mindre såter i skoven. Alle havde en god dag og så en del vildt, der var mange rådyr hjemme denne dag og tiltrods for det snedækkede landskab var der også mange snepper i skoven.
Dagens parade bød på et rådyr og en sneppe, med lidt bedre skydning kunne vi have haft et par flyvere mere på paraden.
Tak for en super hyggelig dag til de deltagende jægere, en rigtig god dag for de fremmødte der havde trodset vejret og fik lidt vind og sne på kroppen.
Vel mødt på sæsonens sidste jagt lørdag d. 23. januar hvor jagtforeningen er vært ved varm mad til frokost, menuen er en varm overraskelse.